Få succes med udviklere fra hele verdenen

Sådan!Hvor går du hen, hvis du har en ide til en app? Eller hvis du gerne vil have udviklet en hjemmeside? Måske er du ikke selv programmør eller webudvikler? Måske har du brug for hjælp til at komme videre med din ide?

Du kan jo prøve et af de mange danske webbureauer eller freelancere – der er mange om buddet. Langt de fleste er helt reelle, andre har en noget “alternativ” tilgang til begreber som kvalitet og kunde service. Så man skal undersøge markedet rigtig grundigt, inden man går i gang med projektet.

De dygtige danske udviklere er ikke billige, så hvis penge, ikke er noget du har for meget af, så kan du jo enten vælge at gå på kompromis med kvaliteten – eller du kan se om du kunne få lidt hjælp af nogle dygtige udenlandske konsulenter, der arbejder til en helt anden timepris end de danske udviklere, men tilgengæld leverer en lige så høj kvalitet. Hvis du spørger mig, så synes jeg at de udenlandske udviklere er det hele værd samtidig med at du spare penge.

Hvis du kigger på hjemmesider som Upwork (tidligere elance) eller freelancer, kan du finde udviklere af alle slags og i alle prisklasser. Her kan det lade sig gøre, at finde dygtige folk til fornuftige priser, men her skal man også passe på. Der er f.eks. kulturforskelle, sproglige vanskeligheder og tidsforskelle som besværgeliggør samarbejdet – så hvad er det du skal se efter?

Joh.. efter min erfaring er det følgende før at du  kan få succes med udenlandske konsulenter:

1. “If you pay peanuts, you get monkeys”

En af hovedårsagerne til, at vælge en udenlandsk udvikler, er selvfølgelig den lavere pris. Men pas på, for når det gælder udenlandske konsulenter, kan man let blive fristet af de meget lave priser, som nogle tilbyder. Du kan finde udviklere, der er villige til at hjælpe dig, for så lidt som 10 $ pr. time (ca. 70,- kr.).

Det kan dog ofte, efter min erfaring, være dyrt at være for “nærig”. Jeg er selv blevet fristet engang imellem af “gode tilbud”, og har et par gange (gen)lært, på den dyre måde, at “hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel også“.

Jeg har prøvet at få leveret en App, der her “HelloWorld” – og hvis du har lidt programmeringserfaring, så ved du godt, hvad det betyder. Jeg har oplevet, at man ikke kunne levere den krævede funktionalitet, og at de således var nødt til at lave det hele om, med en anden teknologi og til en helt anden pris, selvom jeg havde fået en fast pris, og allerede havde betalt de første 3 rater… Denne ændring var dog ikke var korrekt, og det endte med, at jeg måtte overdrage udviklingen til et andet team, med den konsekvens, at prisen blev 5 gange så høj i forhold til det første tilbud…

Du kan sagtens finde udviklere til under 20 $ pr. time (ca. 140,- kr.). Du kan også nemt finde mange, der lover dig en helt masse… Men det er typisk ikke de folk, du ønsker at arbejde sammen med, om dit projekt. Efter mine erfaringer, koster en dygtig udvikler mindst 30 $ pr. time (ca. 210,- kr.). Selvfølgelig er der undtagelser, men de er sjældne!

Så gør det rigtigt første gang! Vælg en udvikler, der ved hvad han har med at gøre. I denne verden er der stor sammenhæng mellem lav pris og lav kvalitet – kontra en fornuftig timepris på 30 $ pr. time, som stadig en meget fornuftig timepris, og som garantere dig en god kvalitet.

2. Erfaring

En anden årsag til at bruge udenlandske konsulenter er, at du får adgang til mange flere talenter. Wordpress ressourcer o.lign, kan du sagtens finde i Danmark, men hvad med Google App Engine, eller unity 3d? Her bliver det straks sværere.

Men hvad nu hvis du ikke er udvikler? Jeg mener – det er jo ikke alle, der er velbevandret i de forskellige teknologiske muligheder… Hvordan kan du så vide, om de udenlandske udviklere har du skills, du har brug for? Det kan du jo af gode grunde ikke vide! Så der nogle ting, du kan holde øje med.

På både Upwork og Freelancer, har du mulighed for at tage et kig på de enkelte freelanceres portfolio. Her kan se hvilke skills, de har angivet. Men måske siger det dig måske ikke så meget? De enkelte freelancere har også mulighed, for at tage nogle test på disse sites, og resultatet fortæller mere om deres korrekte “skills”. Men mere vigtigt er det, at disse site’s har et “rating system”, hvor hver enkelt freelancer bliver vurderet af tidligere kunder. Hvis du ikke er vant til, at arbejde med software projekter, så vil du sikkert have svært ved at vurdere, om en konsulent har det rigtige “skills“, så se efter dem, de tidligere har lavet andre/flere projekter, der ligner dit hvor de har fået en god feedback.

Dette “rating system” består af x antal stjerner og min erfaring er, at man er ret “venlig”, når man giver feedback. Så en god feedback, er for mig, mindst 4,5 ud af 5 stjerner.

Selvfølgelig kan der være forhold, der gør at en enkelt kunde ikke har været tilfreds, og det kan jo ligeså godt være kundens fejl – så læs evt. feedbacken, og hvad freelanceren har svaret på denne, inden du beslutter dig.

3. Kommunikation – Engelsk

Det er altafgørende, for at få succes med dit projekt, at I kan kommunikerer fornuftigt sammen, og går man “offshore”, så betyder det typisk at kommunikationen foregår på engelsk.

Sørg derfor altid for at tage en snak, og ikke kun en chat, med freelanceren, inden du ansætter ham. Jeg benytter mig af Skype, men det kan også sagtens foregå via Google Hangouts eller et andet tool, som du er fortrolig med – telefon-samtaler bliver nok for kostbare her…

Hvis denne kommunikation ikke fungerer fornuftigt, synes jeg at, du skal prøve at finde en anden konsulent. Altså vælg en du kan høre vedkommende klart og tydeligt, og som taler et engelsk, som du kan forstå uden problemer. Det er ligeledes en god ide, at prøve at skrive lidt sammen, for at se om det skrevne sprog også er forståeligt.

3.1 Samme tidszone

En anden forudsætning for en “flydende” kommunikation og en fornuftig arbejdsproces er, at I befinder jer i nogenlunde samme tidszone. Jeg ved at lande som Indien, Kina eller Filippinern er meget populære når man snakker udenlandske konsulenter. Men min erfaring med disse lande er ikke just god, for jeg sover typisk, når de arbejder og omvendt, og det duer ikke!

Du kan selvfølgelig altid bede freelanceren, om at arbejde i vores tidszone, men de har jo ofte også familier, venner og en hverdag, der også skal hænge sammen, så det bliver sjældent optimalt. Han skal jo så arbejde om aftenen, når han er træt, og familien og vennerne iøvrigt også gerne vil se ham, og når der er fodbold i fjernsynet…

Kommunikation over for mange tidszoner, har det med at blive bøvlet og trække unødigt langt ud. Løber freelanceren ind i et spørgsmål eller to, mens du sover, er han nødt til at vente til næste dag med at få svar.  Og hvis disse spørgsmål afføder flere spørgsmål, går der hurtigt en dag mere… Så risikoen for at arbejdet enten går i stå eller måske forsætter ud af en forkert tangent, er relativ stor. Det er spild af både tid og penge, og gør at projekterne hurtigt trækker ud i det uendelige.

4. Lever af at freelance

Der er mange freelancere, der ikke lever af deres “freelance-gig’s“. Det er måske studerende, eller udviklere som har et fuldtidsjob ved siden af freelance jobbet, og som derfor ikke er 100% fokuseret på at arbejde for dig. Du vil finde mange af den slags både på Upwork og freelancer, men de er også at finde på danske sites, som f.eks. Amino-freelancer.

Den slags freelancere bør du undgå!

Er dit projekt blot et ´side-projekt´ for freelanceren, får dette som regel en meget lav prioritering. Studiet eller jobbet skal jo passes, familien og vennerne plejes, osv… Hvis arbejdspresset bliver større end konsulenten har regnet med, og det gør projekter næsten altid, så er det dit projekt, der bliver valgt fra. Du vil opleve, at du pludselig får svært ved at få kontakt, og hvis det lykkes, får du mange sø-forklaringer, som sygdom og døde mostre osv…

De freelancere, der lever af at være freelancer, er meget mere dedikerede. For dem er det vigtigt, at de levere til tiden og til den forventede kvalitet, for det giver en god feedback, som igen giver flere muligheder for at få flere kunder.

Så sørg for, at det er “fuldblods” freelancere, du benytter og ikke en, for hvem det blot er et spørgsmål, om at tjene lidt ekstra.

5. Kultur

Der er meget forskel på kulturen i de forskellige lande.

Her hjemme er vi vant til, at man gøre tingene på en bestemt måde. Andre steder i verden, har man en anderledes norm, som er meget anderledes end vores. Selvfølgelig er vores kultur er “den eneste rigtige”, men det er vigtigt at være opmærksom på de kulturelle forskelle således, at du sikre dig, at metoden freelanceren arbejder efter, stemmer overens med den måde, du foretrækker at arbejde efter.

Vi er f.eks vant til, at vi selvfølgelig siger fra, hvis der er noget, vi mener er forkert. Andre steder gør man, som man har fået besked på, også selvom man sagtens kan se, at det går galt. Vi er vant til at spørge, hvis vi er i tvivl, og til at sige fra, hvis der er noget, der ikke giver mening. Andre steder betragtes det som uhøfligt, at sige nej til kunden, eller at spørge, hvis der er noget, man ikke forstår.

Dette skal du være opmærksom på, i den snak du har med freelanceren, inden I aftaler at gå videre med projektet.

Når jeg ansætter, vil jeg sikre mig, at dem jeg ansætter, tager ansvar og siger fra, hvis de oplever noget uhensigtsmæssigt. Jeg mener – jeg ansætter jo eksperter, for at de skal kunne hjælpe mig, der hvor jeg mangler ekspertise, så derfor er det netop vigtigt, at de byder ind med den ekspertise, og ikke blot siger “ja-ja” til alt, hvad jeg beder dem om.

Min måde at gøre dette på, er at jeg kun ansætter folk, der:

  • Kan og vil være uenige med mig, også under den indledende snak
  • Der kommer med alternative løsningsforslag, også under den indledende snak
  • Der viser kreativitet, også under den indledende snak

Disse ting er vigtige, især i en udviklingsprocess som dette er. Selvom du mener præcist at vide, hvad du har bruge for, opstår der næsten altid ændringsforslag, ændrede forudsætninger eller andet. Det er altid i detaljen, at djævelen ligger begravet, og den djævel kommer først frem, når løsningen skal implementeres.

6. Projektledelse

Og sidst men absolut ikke mindst, så er der et enkelt krav til dig!

Uanset hvem man arbejder sammen med, er der altid brug for projektledelse. Dette er specielt sandt, når du arbejder med udenlandske udviklere.

Tro ikke, at du blot kan afleverer en opgave og så læne dig tilbage. Der er mange ting, der skal gøres og tages stilling til undervejs, så sørg for, løbende at følge op på dit projekt, og spørg grundigt ind til hvordan det går med projektet.

Den gamle ordsprog “Ude af øje – ude af sind” gælder “big-time”, når du arbejder med udenlandske freelancere. De har ofte andre kunder også, så det er vigtigt at sørge for, at de ikke glemmer dig og dit projekt.

Hvis du ønsker yderligere informationer eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Vi glæder os til at høre fra dig.

KONTAKT OS

Kontakt os for en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe jer

Proof of concept

Formålet med et Proof-of-concept er ofte at undersøge om jeres løsning, kan løftes men en række simple værktøjer. Kan de det, og kan I leve med de begrænsninger det giver, er der ofte mange penge at sparer

læs mere

Hvad er forskellen på Native, HTLM5 og Hybrid?

En af de første ting, du skal beslutte dig for, når du vil have en App udviklet, er hvilke telefoner eller styresystemer din app skal passe sammen med – altså hvilke typer af telefoner og tablets din app skal kunne virke på.

Det næste du skal beslutte dig for, er hvilke type af app du vil have udviklet. Her har du som udgangspunkt 3 muligheder

læs mere

Er du i lommen på dine udviklere?

Har du den fulde kontrol over jeres løsning – eller er du helt i lommen på dem I har valgt til at udvikle den?
Selv om I ikke selv forventer at skulle drifte og videreudvikle jeres løsning er det vigtigt at i hele tiden har kontrollen med den. Det er vigtigt for den fremtidige stabilitet og videreudvikling af jeres løsning, at i nemt og uden tab af “oppe-tid” vil kunne overdrage løsningen til et anden udvikler, opgradere den til en hurtigere server osv

læs mere

Hvad er din ide værd?

For at DIN ide skal blive noget værd, skal der gøres en masse – tænkes en masse – ændres en masse.. Det er en lang process fra ide til indtjening…

læs mere